Om Skou Trading

Skou Trading er en lille, familieejet virksomhed drevet af far og søn. Vi har mange års erfaring med køb og salg i byggebranchen og har tidligere stået bag driften af 9 XL-BYG forretninger. Det har givet os et stærkt netværk og en solid forståelse for markedet.

I dag arbejder vi med opkøb og videresalg af restpartier, særligt inden for træ og byggematerialer. Gennem vores tætte forbindelser til nordiske savværker og enkelte tyske leverandører, får vi løbende adgang til gode partier til attraktive priser.

Vi har to lagre – ét hos Sønderby og ét hos SJ Træ – hvorfra vi håndterer og distribuerer varerne. Hos Skou Trading sætter vi en ære i god handel, personlig kontakt og ordentlige aftaler.